Det nye Lille K

Velkommen til Lille K – mit madværksted og fristed.
Det er ikke en restaurant, og der er ikke nogen, der render rundt med menukort. Her laver jeg maden, som jeg selv kan lide den: enkel, smagfuld og med kærlighed til råvarerne. Og du tager den med hjem.

Det kan være smørrebrød, en god simreret, lidt sødt til weekenden eller plate du jour – dagens ret, når jeg nu lige har haft lyst til at lave den.

Du kan ikke spise her – medmindre du selv medbringer bestik, og jeg finder en mælkekasse og et rent glas. Så tager vi den derfra.

Men hvor Lille K for alvor folder sig ud, er når jeg rykker køkkenet ud til dig.
Jeg laver privat dining hjemme hos jer – op til 12-15 personer – hvor vi går all-in på smagen og hyggen.
Det kan være en fødselsdag med lette family style-retter, en aften med gode venner, en firmafest med mad over bål, eller en aften, hvor du bare gerne vil imponere uden selv at svede over gryden.

Og skal du giftes, holde konfirmation, fejre livet – så skræddersyr vi noget helt særligt sammen.
Ikke noget standard. Ikke noget stift. Bare mad, der passer til dagen, stemningen og dem, der skal spise den.

Det hele starter i mit lille køkken – men det kan ende hvor som helst.

Både mit nye Lille K samt hjemmesiden er ved at blive gjort klar, og jeg håber at kunne åbne begge dele fra den 1. juli.

De bedste hilsner,
Michael

Kontakt os